Her er Moltkes Palæs sommermenu
Hver ingrediens er nøje udvalgt, når Evenues’ køkkenteam sammensætter sæsonens menu. Bliv klogere på tankerne bag den smagfulde menu, der serveres til sommerens events på Moltkes Palæ.
Den gode oplevelse
Intet er overladt til tilfældighederne, når menuen skal sammensættes på Moltkes Palæ. Vores køkkenteam har nemlig en stor passion for at skabe ekstraordinære smagsoplevelser.
Evenues’ køkkenchef, Rasmus Møller Nielsen, deler her sine tanker bag menuen.
Når menuen skal planlægges, er der særligt en ting, som er nødvendig at huske. Vi skal skabe en balance mellem mange forskellige hensyn. Og vi skal altid sikre den gode oplevelse for alle vores gæstetyper. Vores retter skal derfor kunne serveres til 50 gæster - men også til 500.
Sæsonerne spiller også en vigtig rolle.
Vi skal både tage hensyn til den tidligere og kommende sæson, når vi udvælger råvarer. På den måde bliver hele menu-året organisk, levende og ikke statisk.
Køkkenchefens yndlingsret
Rasmus er rigtig glad for forretter. I de mindre serveringer er det ofte lettere at fokusere på smagsindtryk og elegance, når selve fyldigheden i retten har en mindre vigtig plads.
Vores meriantørrede lam fra Vibygård er et godt eksempel.
Med få elementer og smage i forskellige teksturer og nuancer bliver tomat, fermenteret peber og løg en eksplosion af et smagsmæssigt bagtæppe til retten.
Ekstraordinære leverandører
Rasmus holder meget af de særlige leverandører og producenter, der er stolte af deres produkter og som formår at skabe det ekstra, som vores køkken ikke vil være foruden.
Det kan være den lille gartner, sanker, kødproducent eller det lille mejeri.
Der er særligt én leverandør, som Rasmus foretrækker. Nemlig Hårbølle Mejeri på Møn, hvor tre innovative kvinder driver en small scale kvalitetsproduktion af oste fra køer og egne får.
Inspireret af fællesskabet
Vores køkkenchef finder inspiration til menuerne i de forskellige råvarer, sæsoner og smagskombinationer. Når fundamentet er på plads, er det lettere for Rasmus at fokusere på udformningen af den enkelte ret eller menu.
De bedste resultater skabes i fællesskab, fortæller Rasmus:
Jeg har det privilegie at arbejde med samme lederhold i køkkenet gennem mange år. Kombinationen af fælles håndværksmæssig baggrund, men forskellige præferencer og styrker, skaber et meget stærkt udtryk.
Vil du smage menuen? Hold jeres næste event hos Evenues.