Pakhus Bryggen er udvidet: Oplev de nye rammer

Der var grin i gården, sommerlige forfriskninger og skøn live musik, da vi genåbnede Pakhus Bryggen på en varm forårsdag.

Vores rustikke venue har nu plads til endnu flere gæster – og det skulle selvfølgelig fejres!

Tilbage i 2013 stod partnerne Allan Hansen og Noomi Lind Rønne med nøglerne til Pakhus Bryggen i hånden. Dengang gennemgik lokalet den helt store renovering med drømmen om, at byens bedste fester skulle holdes lige dér i det rustikke lokale.

Meget er sket siden da.

En ny virksomhed er blevet stiftet, flere venues er kommet til, og nye partnere er tiltrådt.

Men kærligheden til de rå søjler, den hyggelige baggård og placeringen et stenkast fra Islands Brygges Havn har heldigvis ikke ændret sig.

Derfor var det også helt naturligt for os at sige ja, da muligheden for en udvidelse åbnede sig. Nu har vi nemlig plads til at invitere endnu flere gæster forbi til jeres fester og livets store øjeblikke.

I Pakhus Bryggen er der nu plads til 220 siddende og 349 stående til mingle!

En festlig start på et nyt kapitel

Venner af huset og kunder var inviteret til fejringen af Pakhus Bryggens genåbning.

Gæsterne blev budt velkommen med sæsonens street food-menu og vores signatur cocktailmenu. Vores kokke tilberedte maden, mens gæsterne nød et glas i den hyggelige baggård. Under solens stråler var der plads til at hilse på velkendte ansigter og møde nye bekendtskaber.

Smagsprøve på sommerens street food

Er du nysgerrig på vores street food-menu? Kokkene serverede en sommermenu, der både fungerer til private og firmaarrangementer.

Se menuen og lad dig inspirere til jeres næste sommerfest.


Tomat confit – malt – løvstikke

Dansk ørredrogn – peberrod – creme fraiche

Rimmet kammusling – stikkelsbær – brunet smør emulsion

Grønlandske rejer – crudo condiments

Østers – sauce mignonette

*

Hvide asparges fra Yakitori-grillen – parmesancreme – ramsløg

Nye kartofler – løvstikkehollandaise – blåmusling

Tatar af dansk wagyu – peberrod – æggeblomme – rabarber

Okse N.Y. Dog – oksepølse – sauerkraut – syltet sennep

BBQ chicken slider – grøn tomat – cheddar – urtemayo

*

Hansens raketter

Salt karamel popcorn

Jordbærtærte – hvid chokolade – pistacie

Lyden af en god aften

En god sommerfest har selvfølgelig skøn musik på programmet.

Vores samarbejdspartner All Things Live sørgede for en kunstner, der skabte den helt rette stemning fra start. Aksglæde optrådte med sine ærlige og fængende melodier om kærlighed og livets glæder ved gæsternes ankomst.

Dansegulvet blev åbnet af den energiske trio Supernova. Med sin unikke blanding af DJ, live saxofon og percussion formår Supernova at skabe en fest, man ikke har lyst til at tage hjem fra.

Pakhus Bryggens bar serverer friske cocktails og long drinks

En varm tak skal lyde til All Things Live, Aksglæde, Supernova og alle, der så forbi til Pakhus Bryggen genåbningsfest. Sammen med jer blev fejringen af Pakhus Bryggens udvidelse lige, som vi havde drømt om!

Vi glæder os til at planlægge flere mindeværdige arrangementer i vores rustikke venue.

Vil du vide mere om mulighederne? Hos os kan I holde alt fra firmamiddage og firmafester til julefrokoster og bryllupper.

Johanne Appel

Mit navn er Johanne, og jeg er skribenten bag Evenues’ blogindlæg. Som marketing- og kommunikationskoordinator brænder jeg for at give indblik i alt, der rør sig i Evenues. Jeg elsker at nørde med sproget og dele historier om vores events, mine dygtige kollegaers arbejde - og alt derimellem.

Næste
Næste

Fra tabu til håb med Psykiatrifonden