Essensen af gourmet – smagsoplevelser, der samler og skaber minder

Vores nyhedsbrev er ikke det eneste, der lanceres med efterårets kommen. Vi kan også præsentere vores gourmet caterings nye identitet. Her deler vi inspiration til eksklusliv catering til ekstraordinære events.

Byd velkommen til Essens!

Essens blev grundlagt i 2024 med ønsket om skabe smagsoplevelser, jeres gæster vil huske.

Vores køkkenchefer har samlet mere end 50 års erfaring med gourmet serveringer til få og mange. En erfaring, der sikrer jer serveringer på højeste niveau og tryghed fra start til slut.

Essensen af livet

Et måltid er så meget mere end blot næring. Det er et samlingspunkt. Måltidet er en stund, hvor vi samles om en smagsoplevelse.

Her er plads til at eksisterende og nye bekendtskaber kan vokse. Vi går fra bordet med fyldte maver og gode minder. Det er essensen af livet.

Vi sætter en ære i at servere retter, der gør indtryk på jeres gæster. Med sæsonens bedste råvarer, faglig ekspertise og et højt ambitionsniveau bliver kulinariske oplevelser skabt.

Vores eksklusive menuer tilpasses jeres event, så maden bliver en naturlig del. Vi tilbyder catering til fine dining, street food og konferencer til firmaarrangementer med 200 - 20.000 gæster.

Se gourmet menu
Find vores street food menu
Her er konferencemenuen

Gourmet med håndplukkede råvarer

I Essens er det kulinariske håndværk i fokus. Det kommer til udtryk i alt fra de håndplukkede råvarer til de kreative anretninger.

Vores kokke sammensætter mere end blot en menu – de udvælger komponenter, der giver jer en visuel og smagfuld oplevelse.

Vores køkken har modtaget Det Økologiske Spisemærke i bronze. Det betyder, at minimum 30 – 60 % af vores indkøbte råvarer er økologiske.

Vi vælger lokale råvarer i sæson, så vidt det er muligt. Mere grønt og mindre kød – gerne økologisk og avlet fritgående. Et valg, der føles naturligt for os.

Mindre madspild

Godt 3 % af Danmarks samlede CO2-aftryk stammer fra madspild. Her har vores branche et stort medansvar. Læs mere om madspild og dets CO2-aftryk hos tænketanken OneThird, der blev skabt af den danske regering i 2019.

For at mindske madspild samarbejder vi med Forenede Madbanker. En nonprofit organisation, der gør et vigtigt stykke arbejde. Organisationen arbejder på at mindske madspild ved at dele overskudsmad gratis ud til økonomisk trængte borgere.

Til vores eksterne events er der til tider overskydende mad, som nødigt skal gå til spilde. Med dette samarbejde bliver overskydende mad afhentet og bragt ud til landets madbanker.

Vi er glade for at støtte op om et initiativ, der både tager ansvar socialt og for vejen mod en grønnere fremtid.

Lad os stå for jeres event catering

Essens har erfaring med gourmet catering til større events i venues som Lokomotivværkstedet, Forum, DOK5000 og off-site steder som Gisselfeld Kloster.

Vores køkken kan let tilpasses jeres valgte venue og levere event catering til alt fra 200 til 20.000 kuverter til hele landet.

Skal vi stå for catering til jeres firmaarrangement?

Besøg vores hjemmeside
Johanne Appel

Mit navn er Johanne, og jeg er skribenten bag Evenues’ blogindlæg. Som marketing- og kommunikationskoordinator brænder jeg for at give indblik i alt, der rør sig i Evenues. Jeg elsker at nørde med sproget og dele historier om vores events, mine dygtige kollegaers arbejde - og alt derimellem.

Forrige
Forrige

Velkommen til Evenues!

Næste
Næste

Pakhus Bryggen er nu Green Key-certificeret